Opstart

Før I går i gang

  • Sådan bruger du platformen

    VIDEOTUTORIAL

FAQ.

En målsætning er en specifik og motiverende beskrivelse af noget, som kongressen eller eventen gerne vil opnå i forhold til målgrupperne.

Specifikt: Målet er formuleret tydeligt, veldefineret og afgrænset, så alle er klar over, hvad der refereres til og hvad der skal opnås. Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål specifikt kan være: Hvad vil vi opnå? – Hvorfor? Hvem er målgruppen?

Hvis du, kongressen, eventen skal nå de opsatte mål, så er det vigtigt, at målene er motiverende beskrevet. En god måde at udfærdige motiverende mål er, at skrive alle fordelene op på en liste. Hvad enten du, kongressen, eventen formulerer en drømmesætning, laver en fordelsliste eller noget helt tredje, så vær konkret. Beskriv også gerne hvordan det vil være, når du, kongressen, eventen er i mål.

Projektets målsætning kan opdeles i formål, mål og succeskriterier. Formålet udtrykker, hvorfor projektet igangsættes. Målene fortæller, hvad projektet skal føre til – dels projektets synlige slutprodukter. Målene er dermed den væsentlige begrundelse for at iværksætte projektet, og de er styrende for projektarbejdet.

Et målhierarki er en metode der kan bruges til at skabe overblik og sammenhæng mellem de forskellige mål og de aktiviteter der skal til for nå dit mål. Et målhierarki er således en god metode til at skabe et visuelt overblik over den proces, det kræver at nå i mål.

Formålet med at opstille et målhierarki er, at I får skabt et klart og tydeligt overblik over, hvordan formål, mål og aktiviteter i Kongressen, projektet indbyrdes hænger sammen. Øvelsen er en effektiv metode til at skabe enighed om formål og mål i strategiplanlægningen og få adskilt begreberne fra hinanden.

Succeskriterierne beskriver den effekt, vi ønsker af projektet – udbyttet af Kongressen. Det er en måde at måle, om vi opnåede formålet og gjorde den forskel, vi ønskede. Brug værktøjet som beskriver måder at skærpe succeskriterierne og beskrive den ønskede effekt på. (Link xx til mål skabelsesværktøj)

Et mål er med andre ord et udtryk for en ønskværdig fremtidig tilstand. Operationelt mål også i ansøgnings- og sponsorsammenhænge vil sige, at det er: Konkret. Realistisk.

Projektet har et specifikt formål, der indeholder to typer mål: produktmål: det konkrete resultat af projektet. nyttemål: der er det slutmål, som produktmålet skal opfylde.

Kvalitative data indsamler oplysninger, som søger at beskrive et emne hellere end at måle det. Tænk på indtryk, meninger og synspunkter. En kvalitativ spørgeundersøgelse er mindre struktureret: Den søger at gå i dybden med emnet for at opnå information om hvad der motiverer folk, deres tankegang og holdninger.

Kvantitative metoder vægter, i modsætning til kvalitative metoder, indsamlingen af større mængder af “hårde” data, dvs. oplysninger, der umiddelbart kan måles og kvantificeres. De kategoriseres ofte vha. statistiske metoder, og resultaterne præsenteres ofte numerisk.

Det er hensigtsmæssigt at kunne referere til både kvalitative samt kvantitative data og mål i ansøgnings og sponsoreringsarbejdet.

Vedtægter – Foreningen som juridisk person

  • Video om foreningen som juridisk person

    VIDEOTUTORIAL

  • Guide til vedtægter

    VIDEOTUTORIAL

  • Download vedtægtsskabelon

    SKABELON

  • Sådan bruger du checklisten

    TUTORIAL

  • Checkliste til vedtægter

    SKABELON

FAQ.

Der findes ikke en lovgivning for foreninger i Danmark. Derfor er foreningens egne vedtægter de eneste ”love”, der regulerer foreningens interne forhold. Der eksisterer heller ikke en facitliste eller skabelon for, hvordan foreningsvedtægter skal se ud, hvilket gør det ekstra vigtigt, at I selv sikrer jer, at I har et sæt vedtægter, der både er klare, og som samtidig tager forbehold for så mange potentielle problemer som overhovedet muligt.

I skal også være opmærksomme på, at nogle af de love, som sikrer forskellige typer af foreninger tilskud fra det offentlige, indeholder specifikke krav til foreningens opbygning, ledelse osv. Det gælder f.eks. Folkeoplysningsloven, der regulerer bl.a. aftenskolers og idrætsforeningers kommunale tilskud.

Det er op til hver enkel forening, om den ønsker at søge offentlige tilskud. Hvis man som forening ikke ønsker at søge offentlige tilskud, er der som nævnt ingen lovgivning, der stiller krav til foreningens vedtægter eller andre interne forhold.

Næsten alle foreninger oplever på et eller andet tidspunkt konflikter blandt medlemmerne. Hvis foreningens vedtægter har taget højde for sådanne konflikter og giver klare svar på, hvordan de skal løses, kan man som regel få styr på dem, inden de bliver alt for ødelæggende.

Som nævnt findes der ikke en lovgivning, der fortæller, hvad der skal eller ikke skal stå i jeres vedtægter. Dog er det imidlertid vores erfaring, at der er en række grundlæggende emner alle vedtægter som minimum, bør forholde sig til.

Foreningens vedtægter bør som minimum forholde sig til følgende emner:

· Formål

· Hjemsted

· Optagelsesbetingelser (eksklusion)

· Kontingent

· Generalforsamling

· Bestyrelse

· Regnskab

· Tegningsregler

· Vedtægtsændringer

· Opløsning

Hos mange foreninger er det en fordel, at I supplerer med paragraffer om andre emner, som er relevante for netop jeres forening.

Du finder en skabelon her på siden du kan downloade og benytte

Erfaringen viser, at værdien af en forenings vedtægter viser sig, hvis der opstår uenighed og konflikter. I det daglige arbejde, hvor alle er enige om, hvad der skal ske, hvordan man skal samarbejde, og hvem der skal gøre hvad, bliver vedtægterne sjældent taget frem. Alle ved, at de er der, hvis der skulle blive brug for dem, men indtil da er der ingen grund til at drøfte vedtægter.

Vi anbefaler dog, at foreningens bestyrelse med jævne mellemrum forholder sig til vedtægterne. Det kan fx ske forud for den årlige generalforsamling, hvor bestyrelsen gennemgår vedtægterne og vurderer, om der brug for præciseringer eller tilføjelser.

Gennemgangen skal ske i god tid før generalforsamlingen, så bestyrelsen kan nå at stille eventuelle forslag til vedtægtsændringer inden for de angivne tidsfrister i vedtægterne.

Når bestyrelsen gennemgår vedtægterne, er det vigtigt at huske to ting:

1. Vedtægterne er foreningens ”ejendom”. Det betyder, at hvis foreningens nuværende medlemmer synes, at der er brug for ændringer, skal man foretage dem. Nogle gange er der en tendens til, at vedtægterne – især i foreninger, der har eksisteret i mange år – bliver næsten ”hellige”. Men foreningerne er – eller skulle gerne være – dynamiske, og de skal tilpasse sig ydre og indre forandringer. Selv om et sæt vedtægter har fungeret godt i mange år, er der ingen garanti for, at de også vil gøre det i fremtiden. Hvis I tænker, at der er brug for ændringer, så foretag dem.

2. Det er altid lettere at tage problemer og spirende konflikter i opløbet frem for at forsøge at løse dem, når de har haft tid til at udvikle sig. Det er derfor en dårlig idé at udskyde vedtægtsændringer, som I egentlig godt ved, at der er brug for. Det har måske ikke negative konsekvenser her og nu, men hvis der opstår et problem, som vedtægterne ikke tager højde for, bliver det meget sværere at foretage ændringer på det tidspunkt. Det er fx meget lettere at blive enige om en eksklusionsparagraf på et tidspunkt, hvor der er fred og ro, end når man står midt i en konflikt, der er ved at rive foreningen fra hinanden.

I en forenings vedtægter vil der næsten altid være en procedure for, hvordan man kan lukke foreningen. Ofte er det temmelig besværligt – bl.a. fordi man vil undgå, at en generalforsamling, der pludselig bliver grebet af en stemning, træffer en så vidtrækkende beslutning.

Det er imidlertid vores erfaring, at vedtægterne i praksis kan spænde ben for at nedlægge foreningen, selvom de tilbageværende aktive er enige om, at foreningen skal nedlægge sig selv. Det kan fx være tilfældet, hvis der i vedtægterne står, at halvdelen eller to tredjedele af samtlige medlemmer skal være til stede på den generalforsamling, der træffer beslutningen om at nedlægge foreningen.

I de tilfælde kan man tale om, at man kan være nødt til de facto at nedlægge foreningen – også selv om man ikke overholder de formelle spilleregler i vedtægterne. En de facto nedlæggelse sker bl.a., hvis det viser sig fuldstændig umuligt at få valgt en beslutningsdygtig bestyrelse, som vil påtage sig ansvaret for at drive foreningen videre.

Ved en de facto nedlæggelse skal den afgående bestyrelse sørge for, at foreningens midler bliver givet til et andet almennyttigt formål. Derefter skal bestyrelsen konstatere, at foreningen er nedlagt – også selv om det ikke er muligt at følge de procedurer, der står i vedtægterne.

Her får du fem gode råd om vedtægter i foreninger:

1. Når I skriver jeres vedtægter, så prøv at forestille jer, hvilke konflikter der kan opstå i fremtiden, og som vedtægterne skal hjælpe til med at løse.

2. Formuler jeres eget sæt vedtægter, som passer til jeres forening. I kan godt lade jer inspirere af andre foreningers vedtægter, men I bør ikke kopiere eller overtage deres vedtægter uden grundig tilpasning til jeres forening og forhold.

3. Tjek, om I har fået alle de vigtige punkter og elementer, vi har beskrevet i denne guide, med i jeres vedtægter. Det er ærgerligt og besværligt at skulle ændre vedtægter, blot fordi man har glemt noget.

4. Find ud af, hvem der har kompetence til at tolke vedtægterne i jeres forening (normalt er det bestyrelsen). Og hvis I foretager tolkninger, så skriv dem ned, så I kan huske, hvad I besluttede, hvis det samme problem opstår igen.

5. Gå igennem jeres vedtægter med jævne mellemrum. Vores klare anbefaling er, at det er lettere at foretage de nødvendige justeringer løbende, i stedet for at vente til problemerne opstår.

Organisering af foreningens ressourcer

  • Video om bestyrelsens sammensætning

    VIDEOTUTORIAL

  • Download checkliste for at sikre gennemgang af bestyrelsens ressourcer

    SKABELON

FAQ.

Sørg for at der er kompetente og erfarne folk med i bestyrelse. Erfaring indenfor jura, økonomi, ledelse og udvikling er hensigtsmæssig.

Hvor det er muligt sørg for at skabe balance mellem kvindelige og mandlige medlemmer i bestyrelsen, da der også kan være forskellige kønsspecifikke tilgange til de problemer og udfordringer bestyrelsen arbejder med.

Foreningens bestyrelse har ALTID det endelige ansvar for foreningens økonomi og regnskab.

Ja, bestyrelsen kan fungere som arbejdsgiver. Ofte vil det være hensigtsmæssigt at få skrevet ind i vedtægterne at bestyrelsen har beføjelser til at ansætte personale. På den måde sikrer foreningen at alle er nekendt med at bestyrelsen har det nødvendige mandag til at ansætte personale såfremt økonomi og situation kræver det.

Ja, bestyrelsen kan fungere som ledelse for frivillige. Bestyrelsen kan også vælge at uddelegere arbejdet til en frivillig leder/koordinator.

GENERALFORSAMLING & ONLINE GENERALFORSAMLING

  • Video om arbejdet før stiftende generalforsamling

    VIDEOTUTORIAL

  • Check liste til dagsordenen til stiftede generalforsamling

    SKABELON

  • Checkliste til initiativgruppens forberedelse inden stiftende generalforsamling

    SKABELON

  • Video med tips og råd om afvikling af online generalforsamling

    TUTORIAL

  • Checkliste til gennemførelse af online generalforsamling

    SKABELON

FAQ.

Indkaldelsen skal indeholde information om, hvor og hvornår generalforsamlingen afholdes, samt dagsorden. Her skal det fremgå, hvad der behandles på generalforsamlingen

Indkaldelsen skal indeholde tid og sted for generalforsamlingen, samt hvilke punkter, der skal behandles på generalforsamlingen.

Beretningen er kernen i generalforsamlingen. Det er gennem fremlæggelse og godkendelse af beretningen, at bestyrelsen kan beskrive, hvordan foreningen er ledet det sidste år, og også give en indikation af den retning som den siddende bestyrelse ønsker at arbejde i.

Generalforsamlinger indkaldes og tilrettelægges af det centrale ledelsesorgan, dvs.direktionen eller bestyrelsen.. Indkaldelse til generalforsamling skal foretages tidligst 4 uger og, medmindre vedtægterne foreskriver en længere frist, senest 2 uger før generalforsamlingen.

  • Valg af dirigent.
  • Bestyrelsens beretning.
  • Forelæggelse og godkendelse af årsrapport.
  • Forelæggelse og godkendelse af budget.
  • Valg af bestyrelsesmedlemmer.
  • Valg af suppleanter.
  • Valg af revisor.

LAV EN PERSONLIG BERETNING! En god overskrift, som fanger læserens opmærksomhed. Skriv jeg og vi, når det er noget, du selv har oplevet. Lav detaljerede beskrivelser, så læseren føler, ser, og selv kan danne sig tydelige indre billeder af hvad du/I/foreningen har gennemlevet.

Hvis generalforsamlingen ikke er indkaldt rettidigt, så er generalforsamlingen ugyldig, samt de beslutninger man træffer på generalforsamlingen vil således også være ugyldige.

Bestyrelsen har en naturlig pligt til at komme med et forslag til dirigent. Bestyrelsen eller bestyrelsens formand/forperson bør inden generalforsamlingen have afstemt med den pågældende, at denne er villig til at påtage sig hvervet, der for foreningens medlemmer ikke kan betragtes som et borgerligt ombud.

Der er ikke nogle krav til, hvem der kan være dirigent, hvorfor enhver person, der er myndig, som udgangspunkt kan være dirigent.

Hvordan bliver et generalforsamlingsreferat godkendt? Generalforsamlingsreferatet udarbejdes af referenten, og skal efterfølgende godkendes af bestyrelsen. Når bestyrelsen har godkendt referatet, vil de tegningsberettigede underskrive referatet sammen med dirigenten og referenten. Referatet kan bestyrelsen vælge at rundsende til alle mødedeltagere, alle medlemmer eller lægge op på foreningens hjemmeside eller SOME kanal.

Mistillidsvotummet kan fremsættes af generalforsamlingen og vedtages med simpel majoritet, uanset vedtægternes bestemmelser om valgperiode og afgang. Det er vigtigt at understrege, at et mistillidsvotum ikke kræver, at der foreligger pligtforsømmelse fra bestyrelsens side.

Hvis beretningen ikke kan godkendes, så kan det i sidste ende betyde, at generalforsamlingen har så stor mistillid til bestyrelsen, at den kræver, at der skal vælges en ny bestyrelse, også selvom nogle medlemmer ikke er på valg. Bestyrelsen fremlægger regnskabet til godkendelse på generalforsamlingen.

Giv forslaget en overskrift der fortæller hvad det handler om

Husk navn og evt. titel på forslaget

Forslaget skal være så konkret, at det er helt klart, hvad der skal stemmes om på generalforsamlingen. Prøv at tænke over alle de spørgsmål/indvendinger der vil kunne komme fra mødedeltagere, eog indtænk ”svarene” i forslaget.

Bestyrelsen kan også træffe de beslutninger, som følger af at generalforsamlingen har truffet beslutning om at gennemføre et projekt, indhente rådgivning eller lignende. Igen vil en budgetramme for generalforsamlingens beslutning være afgrænsende for, hvad bestyrelsen kan træffe beslutninger om.

Afgivelse af fuldmagt eller brevstemme

Hvis man ikke ønsker eller er forhindret i at deltage i generalforsamlingen, har man mulighed for at afgive brevstemme eller give fuldmagt til bestyrelsen eller tredjemand til at repræsentere dig på generalforsamlingen – såfremt vedtægterne åbner for denne mulighed.

Sammensætning af bestyrelser? Bestyrelsen skal have minimum 3 medlemmer jf. Selskabsloven. Der bør være maksimum 10 medlemmer.